dato: 13.08.2023.
Vi havde bestilt en brunchbuffet på Cold Hand Winery, og udover den helt fantastiske, hjemmelavede buffet, blev vi også præsenteret for og fik smagt et udvalg af deres frugtvine. Inden vi kom så langt havde vi været en tur rundt i deres lokale æblehave, hvor der udover en udendørs restaurant også er vintønde hytter, glampingtelte og en campingvogn. Derefter fik vi en fin fortælling om deres historie og produktionen af frugtvin. Under brunchen blev vi præsenteret for og smagte 5 forskellig af deres vine. De var alle til den lidt sødlige side, men smagte godt. Efterfølgende købte vi en flaske mousserende Pomus som efter sigende var den mest friske i smagen til 200 kr. Vi kunne således konstatere, at der kan laves udmærket vin i Danmark - men her altså på danske frugter og bær - dog fortrinsvis æbler.
Vi smagte:
• Mousserende Vinter
• Mousserende Anna
• Malus X Feminam
• Malus X Masculine
• Isvin Rancio