Koruplund 2026

Oprettet af Bjarne Larsen den 27 July 2026

dato: 25.07.2026.

På en tur til Grenaa kørte vi forbi Koruplund Vingård øst for Ryumgård, for at smage deres mousserende vin og købe en flaske med hjem. De var i færd med at arrangere en fest til om aftenen, så de havde ikke mulighed for at give os en egentlig smagning, men vi var velkomne til at få en enkelt smagsprøve. Vi smagte deres White Sparkles Perla Danica Brut og fik en fin snak om produktionen med Helle Neergaard Münter som ejer vingården sammen med sin mand Hans Neergaard Münter, og gik efterfølgende en lille tur gennem vinmarken. Vi kunne konstater, at der kan fremstilles fremragende mousserende vin på Solarisdruen i Danmark. Det viste deres Perla Danica Brut i hvert fald. Eneste minus er at deres vin, som al danskproduceret vin er ret dyr - 350 kr. Men vi købte alligevel en flaske. Som nævnt smagte vi kun deres White Sparkles Brut, selv om de producerer mousserende vin i 2 varianter: White Sparkles og Rosé Sparkles, begge i 3 sødmer: Brut Nature, Brut og Doux. Alle lavet efter Méthode Traditionelle.

Vi smagte:

• Mousserende White Sparkles Brut