dato: 15.09.2023.
På vores tur til Toscana i 2023 var besøg på vingårde en fast bestandel - regnede vi med. Det blev dog kun til en egentlig vinsmagning hos Carlo Tanganelli 3 km syd for Castiglion Fiorentino. Og det var ikke fordi, vi ikke prøvede.
Første forsøg var Maestá di Santa Luce, som lå lige uden for Brolio og faktisk havde samme ejer som vores Agritorismo S. Angelo. Der var desværre lukket, men vi fik senere en aftale med receptionisten på S. Angelo om at købe to flasker af deres fremragende (dyre) vin.
Andet forsøg var så Carlo Tanganelli som lykkedes til overflod. Det var et lille familieforetagende grundlagt af den nu afdøde bestefar til det vidende og imødekommende barnebarn Giacomo, som talte flot engelsk. Vi smagte de 3 rødvine, som de havde til salg, mens der kun var 6 flasker tilbage af deres bedste, som blev gemt til dem selv (jeg prøvede om det var muligt at købe én enkelt - men nej!). De andre 3 var nu også rigtig gode, så vi købte 6 flasker af hver af de to bedste. Derpå opfordrede han os til at kontakte ham, når en ny produktion af deres Mammi var klar i oktober, så vi kunne få dem tilsendt - hvilket vi faktisk gjorde.
Efter dette vellykkede besøg kørte vi videre til Baracchi ved Cortona. Men desværre var vingården lukket for besøgende, deres Michelin* restaurant fuld booket, og der ville være 3 timer til den næste vinsmagning. Så det blev ved lidt indkøb af deres glimrende vine som vi kendte fra tidligere besøg i Cortona.
Fjerde forsøg var den følgende dag, hvor vi stoppede ved vingården Fattoria Cantagallo, men her var man på vej til bryllup i Basilica di santa Margherita i Cortona (en kirke vi på hans opfordring kørte op til). Men heller ingen vinsmagning her.
Vi smagte:
• Cibreo IGT, 2020
• Pianelli di Mammi IGT, 2022
• Hera IGT, 2020