dato: 19.09.2018.
På vores tur til Cortona-området i Toscana i september 2018 var besøg på vingårde en fast bestandel. Halvvejs mellem Montepulciano Stazione og Montepulciano besøgte vi vingården Tenuta Valdipiatta, som er ejet af Meriam Caporali, som vi havde mødt hos Quist Vin i Aalborg.
Da vi kom til vingården var de i fuld gang med vinhøsten, og da vi talte med Meriam fik vi at vide, at det var sidste høstdag, hvor druerne fra deres bedste mark 'Vigna d'Alfiero' skulle i hus. Vi blev invitere til at se druernes vej ind i tankene, idet vi forinden smagte ikke mindre end 7 forskellige rødvine, der blev præsenteret af en ung kvinde i deres beskedne smagslokale. Vi fik da også købt et par flasker af deres dejlige vin inden vi så lidt af produktionen, deres 'Cellar' og deres såkaldte 'Bibliotek' med et eksemplar af vin fra hele gårdens produkton (siden 1972). En helt igennem fantastisk oplevelse.
Vi smagte:
• Pinot Nero IGT, 2009
• Rosso di Montepulciano DOC 2016
• Vino Nobile di Montepulciano DOCG, 2015
• Riserva Vino Nobile di Montepulciano DOCG, 2013
• Vigna d'Aliero Vino Nobile di Montepulciano DOCG, 2015
• Trefonti IGT, 2009
• Trincerone IGT, 2006